Hop til hovedindhold

Emballagerapport

Emballagerapporten viser den emballagevægt, virksomheden har sat på markedet i en given periode, ud fra leverede ordrer og registreret transportemballage. Erhverv/privat afgøres af, om ordren har CVR- eller EAN-nummer.

For at kunne bruge emballagerapporten skal du have sat emballage op på dine produkter og/eller produktkategorier. Se hvordan i artiklen om emballagedeklarationer.

Sådan finder du rapporten​

  1. Gå til Rapporter.
  2. Åbn Emballagerapport.

Emballagerapport med periode- og landefiltre

Knappen Tilbage til rapporter øverst til højre fører dig tilbage til rapportoversigten.

note

Emballagerapporten er kun tilgængelig, hvis abonnementsplanen inkluderer emballagedeklarationer. Er det ikke tilfældet, ser du en information om dette i stedet for filtrene.

Vælg periode og land​

Før rapporten kan genereres, skal du sætte:

  • Periode fra og Periode til — datointervallet rapporten skal dække. Felterne udfyldes som udgangspunkt med 1. januar i indeværende år og dags dato.
  • Leveringsland — begræns rapporten til én eller flere leveringslande. Feltet er tomt som standard, hvilket svarer til alle lande.

Klik derefter på Generér rapport for at hente tallene for den valgte periode. Der beregnes ikke noget, før du klikker på knappen.

Rapportens indhold​

Når rapporten er genereret, vises tallene opdelt i Erhverv og Privat. For hvert segment ser du:

  • Den samlede deklarerede emballagevægt for segmentet.
  • En opdeling pr. pakketype og derunder pr. materiale, med engangs- og genanvendelig emballage vist hver for sig samt en samlet vægt.

Emballagevægten opgøres dels ud fra varer, der er leveret på ordrer i perioden (kun almindelige plukordrer), dels ud fra transportemballage registreret på ordrer i perioden.

Under segmenterne listes varer og transportemballage, der er brugt i perioden, men som endnu ikke har en registreret emballagedeklaration. Disse indgår ikke i de deklarerede totaler ovenfor, så du kan se, om rapporten er komplet, eller om der mangler deklarationer.

Emballagerapport, visning der fremhæver emballage uden deklaration

Download rapport​

Klik på Download rapport for at eksportere tallene. Du kan vælge mellem:

  • Excel (xlsx)
  • CSV, med tal formateret til enten dansk eller engelsk talformat

For hvert format kan du desuden vælge mellem en sammenfattet rapport (vægten pr. segment, pakketype og materiale) og en detaljeret rapport (hver enkelt leveret ordrelinje og hver registreret transportemballage bag tallene). Downloadet bruger de filtre, du har sat i Periode fra, Periode til og Leveringsland — du behøver ikke først have klikket på Generér rapport.