Administrer brugere
I Lagersystem kan du administrere alle systembrugere under Opsætning → Generel opsætning → Brugerliste. Her kan du oprette nye brugere, redigere eksisterende og slette brugere, du ikke længere har brug for.
Bemærk: Du skal have superbruger-rettigheder for at oprette, redigere og slette brugere.
Find brugerlisten
- Log ind på dit Lagersystem.
- Klik på Opsætning i den øverste navigationsmenu.
- Klik på fanen Brugerliste.

Brugerlisten viser alle oprettede brugere med kolonnerne Brugernavn, Navn og Sprog. For hver bruger er der ikoner til at redigere, se scannerhistorik, udskrive stregkodeetiket og slette brugeren.
Opret en ny bruger
Klik på knappen Tilføj bruger øverst i brugerlisten. En dialog åbner sig med følgende felter:

| Felt | Beskrivelse |
|---|---|
| Brugernavn* | Brugerens login-navn. Må kun indeholde bogstaver, tal, @ og .. Skal være unikt. |
| Navn* | Brugerens fulde navn, som det vises i systemet. |
| Brugerens e-mailadresse. Bruges bl.a. til velkomstmail ved oprettelse. | |
| Password | Adgangskode til kontoen. Påkrævet med mindre brugeren oprettes som Scannerbruger uden e-mail og password. |
| Type | Afkryds Scannerbruger, hvis brugeren udelukkende skal anvende scannerfunktionen. Scannerbrugere behøver ikke e-mail eller password. |
| 2FA | Viser status for to-faktor-godkendelse. En bruger kan selv aktivere 2FA via sine profilindstillinger. |
| Sprog | Vælg brugerens foretrukne sprog: Dansk eller Engelsk. |
| Er superbruger? | Giver brugeren fulde administratorrettigheder i systemet, herunder adgang til alle brugerrettigheder automatisk. |